Pift dit outfit op med flotte accessories

By | 15. februar 2021

Tøjkrise er noget, de fleste af os har prøvet af have. Det er frustrerende at kigge ind i sit tøjskab og ikke kunne finde det rigtige tøj. Ofte ender man med det samme tøj, som man altid har på, og det kan virkelig være en flad fornemmelse IGEN at ende i dét outfit, som man havde svoret, man ikke ville tage på denne gang.

Men du kan gøre noget for at pifte dit basic-tøjvalg op. Du kan nemlig tilføje lækre, flotte og farverige accessories, der giver liv og kant. Djævlen ligger i detaljen.

Flotte smykker

Man går aldrig galt med et par flotte eller farvestrålende smykker til sit outfit. Vil du gerne gå klassisk, kan simple smykker i guld og sølv være det oplagte valg. Men du kan også gå i en mere modig retning og vælge smykker med farverige perler og sten. Det kunne være smykker fra mærket Kazuri, der kommer i både blå, rød, gul, grøn – ja, alle regnbuens farver.

Flotte strømper

Strømper er måske ikke lige det første, man tænker på, når man skal finde sit outfit til festen. Ofte ender man i et par sorte eller hvide. Men faktisk kan du bruge strømperne til at skabe masser af opmærksomhed omkring dit udseende, hvis man kan se dem. Det kan være et par strømper med sjove motiver på eller i en anderledes farve. Glimmerstrømper er også meget populære, og et par strømper med blondekant går flot i et par høje hæle.

Hårspænder

Selvom du måske ikke er typen, der normalt går med hårspænder, kan det være en rigtig fin måde at gøre lidt ud af dit outfit. Et par fine spænder med påsatte perler, et smukt pandebånd eller bare en scrunchy i stedet for den almindelig hårelastik kan gøre forskellen.