Et lille tip til en god shop

By | 2. marts 2018

Her hvor jeg bor, er der ikke mange butikker at shoppe tøj i. Faktisk ingen. Og jeg skal køre mindst 30 km for at komme til en by, hvor der er bare en smule butikker. Og der er udvalget selvsagt heller ikke særlig stort. Så jeg er blevet en fast besøgende hos mangt en webshop, og med tiden har jeg fået et ganske særligt forhold til nogle stykker af dem; der er bare nogle, jeg ved, jeg altid kan finde noget godt hos.

Du skal selvfølgelig ha’ et lille tip til en af mine yndlingsshops, når der skal shoppes tøj: Seaside. Kender du den? Ellers kan du læse med, så skal jeg fortælle, hvorfor det er en af mine favoritbutikker.

Eksklusivt modetøj fra gode kvalitetsmærker

Det siger næsten sig selv, at når udvalget af tøjbutikker er småt her, hvor jeg bor, så er udvalget af eksklusivt tøj endnu mindre. Og derfor er jeg særligt glad for Seaside, da de fører stort set alle mine yndlingsmærker: PBO og Sand Copenhagen til det eksklusive og lækre, Boss Orange når jeg skal være afslappet i jeans og t-shirt og Rue de Femme, når jeg skal være afslappet på den feminine, sommeragtige måde.

Og så gør det jo ikke noget, at jeg også kan finde lidt lækkert lingeri, når jeg alligevel har pengepungen fremme. Apropos penge så er det som om, jeg altid bruger flere penge, når jeg handler på nettet. Som om der sidder en lille stemme og siger: “Du kan ligeså godt købe det nu, så sparer du portoen næste gang.” Kender I det?

Hurtigt levering og nem returnering

Seaside har åbenbart base helt oppe i Blokhus. Altså nærmest så langt væk fra mig, som man kan komme. Det er selvfølgelig ikke super praktisk, men jeg synes alligevel, at leveringen er super hurtig. Og det er let at returnere forkerte køb, hvilket er temmelig essentielt, når man handler meget på nettet, synes jeg.

Hov… glemte jeg at skrive, at de også har sko? Billi Bi, Paul Green og Sebago. Hvad mere kan man ønske sig? Og herretøj for den sags skyld. Så du kan altid lige snuppe en lille ekstra ting med til manden som undskyldning for, at du (igen) har brugt mange penge på shopping. Puha… jeg lyder som en hel salgsmaskine. Man skulle tro, jeg fik slagsprovision. Det gør jeg altså ikke. Jeg er bare svært begejstret for Seaside og tænker, at det er der måske nogle af jer derude, der også kan gå hen og blive.