Ufaglært vikar? Tilmeld dig et vikarbureau i dag

By | 26. november 2018

Som ufaglært er det ikke altid så nemt at finde beskæftigelse i dagens Danmark. Mange af de opgaver, man kan få, er sæson betonede – for eksempel inden for gartneri, skovbrug eller landbrug – eller er betinget af midlertidige kontrakter hos entreprenører med et akut behov.

Det kan være opslidende at skulle arbejde under daglejer lignende forhold, og konstant at skulle sende ansøgninger og tage til ansættelses samtaler. Derfor er det en god idé at alliere sig med et dygtigt vikarbureau, som kan hjælpe med at formidle kontakten mellem arbejdsgiver og ledig.

Hvordan kan et vikarbureau hjælpe mig som ufaglært?

Hvis du føler, at det er svært at få en fod inden for på det etablerede arbejdsmarked, kan et vikarbureau åbne mange døre for dig. Der er mange store fordele forbundet ved at være tilknyttet et vikarbureau. Du behøver for eksempel kun at gå til én ansættelses samtale – nemlig den hos dit vikarbureau. Her vil du blive screenet, så du kan blive korrekt opført i vikarbureauets emnebank, og her fra matchet med relevante arbejdsgivere.

Vikarbureauets job er at finde de optimale matches, som er til glæde for såvel arbejdsgiver som vikar. Du vil nyde godt af samme arbejds- og ansættelses vilkår som de fastansatte på arbejdspladsen, og være omfattet af samme overenskomst. Og så vil du få mulighed for at vise en måske potentielt fast arbejdsgiver, hvad du kan, samtidig med at du holder dine kompetencer ved lige – i modsætning til hvis du bare gik rundt derhjemme.

Dette vil måske på sigt kunne føre til et tilbud om en fast ansættelse, som du er fri til at tage imod, såfremt du ikke på det tidspunkt er blevet så glad for tilværelsen som ufaglært vikar, at du foretrækker denne frem for livet som fast ansat. Læs mere på dk-vikar.dk, og tilmeld dig via hjemmesiden.