Nye og brugte læssemaskiner i robust kvalitet

By | 18. juli 2019

Læssemaskiner er særdeles vigtige i mange entreprenørvirksomheder. Maskinen tager sig af opgaver, som gravemaskinen ikke er bygget til. Til trods for at de to maskiner ligner hinanden, og også har nogle funktioner til fælles, er de ret forskellige. Derfor bør du tænke dig godt om, hvis valget står mellem enten en gravemaskine eller en læssemaskine.

Den velkendte gravemaskine er en alsidig maskine, som fås i mange varianter og størrelser. Men fælles for de fleste er, at de har en frontlæsser, der ligner en arm. Den har et ’knæk’ på midten, hvorfor frontlæsseren er meget fleksibel. Dette tillader at skovlen kan komme til at grave ned i jorden, og dette med stor præcision.

Læssemaskinen er lignende opbygget. Den har også en frontlæsserarm, men denne arm har intet ’knæk’. Læssemaskinen er derved mere ’stiv’ i sin bevægelse end gravemaskinen, og kan for eksempel ikke grave direkte ned i jorden. Som det også fremgår af navnet, er læssemaskinen mere egnet til at læsse og løfte jord, end den er til at grave.

Den primære bevægelse er derfor et løft der går op eller ned. Læssemaskinens frontlæsser er desuden udstyret med en hydraulisk arm, der kan tippe skovlen enten frem eller tilbage for at facilitere tømning af skovlen.

Køb en maskine der passer til dine behov

Der er altså forholdsvis stor forskel på de opgaver, de to maskiner kan udføre. Begge er selvfølgelig egnede til at løfte og flytte større mængder jord. Dog er gravemaskinen kendetegnet ved ofte at have en mindre skovl end læssemaskinen, fordi gravemaskinens primære opgave er at bryde gennem jorden.

Læssemaskinen skal ikke bruge kræfter på at bryde gennem hårde overflader, og kan derfor håndtere at løfte større mængder end gravemaskinen. Dette giver sig udtryk ved at den ofte har en mere rummelig skovl.

Du kan få mange forskellige læssemaskiner, i forskellige størrelser og med forskellig grad af bevægelse og fleksibilitet. Læssemaskinen kan ikke, som gravemaskinen, rotere om sin egen akse. Men nogle læssemaskiner har frontlæssere, som kan rotere, hvorved du får en mere fleksibel maskine.

Er du på udkig efter en ny eller brugt læssemaskine, kan du tage et kig på det store udvalg hos maskiner-as.dk. Her findes forskellige typer af læssemaskiner, så du kan finde lige den du har brug for. Maskinerne er af det anerkendte mærke Yanmar, og du skal ikke tøve med at kontakte forhandleren hvis du har svært ved at vælge!