Mange spændende linjefag på efterskole

By | 29. oktober 2018
Hvad er det særlige ved at gå på efterskole, og hvorfor lige vælge Tpoe.dk? Der er mange gode grunde til at vælge at gå på efterskole. Først og fremmest er det en mulighed for at indgå i et fællesskab omkring nogle af de ting, der interesserer en allermest. Det er første gang, man forsøger sig med at være hjemmefra, og man møder nye mennesker i en helt ny kontekst. Mange siger derfor, at et efterskoleår svarer til syv menneskeår – da en enorm udvikling finder sted i løbet af efterskoleåret. Der findes mange forskellige efterskoler, og de er hver især karakteriseret af forskellige linjefag, der gør skolernes profiler unikke. Tpoe.dk er en efterskole på sjælland, og her er det vigtigt, at alle bidrager aktivt til et godt og trygt fællesskab. Det er alles ansvar, at alle på skolen har det godt – og det skaber en tryg og god stemning for dig og andre. Herudover er der mange spændende linjer at vælge imellem, og disse kan du i det følgende læse mere om.

Spil musik

En af de ting, som Tpoe.dk som efterskole på Sjælland har at byde på, er en musiklinje, som rummer mange forskellige spændende fag. Rytmisk kor, sangskrivning og hørelære er nogle af dem – og herudover gives der soloundervisning i ens specifikke hovedinstrument eller sangtræning. Det betyder ikke så meget, hvorvidt du har spillet længe, eller ønsker at gå i gang – alle er velkomne. Du bliver nemlig udfordret på præcis det niveau, du befinder dig på. Imidlertid er det centralt, at du er indstillet på at øve dig, også udenfor undervisningen, og at du er åben på nye udfordringer.
 

Dyrk idræt

Idrætslinjen er ligeledes en del af Tpoe.dk, og linjen er sammensat af fodbold, basket, håndbold og fodbold. På idrætslinjen er det vigtigt, at man har mod på at bevæge sig og er i god fysisk form, men herudover favner linjen alle niveauer af udøvere af idræt. Som en del af idrætslinjen hører den årlige linjeuge, hvor linjen tager på tur væk fra skolen.
 

Dans og spil teater

Den sidste linje på Tpoe.dk er teater- og danselinjen, som er for dig, der har lyst til at arbejde med dans og drama på en efterskole på sjælland. Man vælger igennem de forskellige forløb på skolen, om man ønsker at danse eller spille teater, og der er plads til alle niveauer, da der tages hensyn til dit niveau i undervisningen. På denne linje undervises blandt andet af uddannede skuespillere fra Holbæk teater, og der kommer vidt omkring forskellige teaterdiscipliner.