Sådan holder du dig i gang under corona

By | 13. april 2021

Corona har taget hårdt på vores mentale sundhed, vores humør og vores livsglæde. Vi mennesker er flokdyr, og når vi ikke længere kan samles i flok, så bliver vi ensomme, trætte og deprimerede.

I et land som Danmark er der en stærk, stolt og stabil kultur med at tage til festivaler og koncerter, at mødes med vores venner over mad og drikke og at være en del af et foreningsliv, enten som en del af en bestyrelse eller som deltager i foreningen. Det kan f.eks. være sportsforeninger.

Alt dette er blevet revet væk under os pga. de mange nedlukninger, og det har fået mange til at kede sig. For hvad skal vi egentlig få tiden til at gå med, når alt er lukket, og vi ikke må ses i større flokke?

Find en hobby

Corona har heldigvis ikke kun betydet nedlukninger og krise. Mange danskere har nemlig brugt tiden på at få ordnet store projekter, at tillære sig noget nyt, at opleve og nyde den danske natur og at dyrke deres hobby. Og netop hobbyer er fantastisk tidsfordriv.

Hvad skal du vælge?

Der er mange hobbyer, du kan give dig i kast med, hvis du vil fordrive tiden fornuftigt. Prøv at overveje, om der er noget, du altid har drømt om. Det kan f.eks. være, du længe har gået med tanken om at dykke, men aldrig har haft tid eller overskud til at få taget et dykkercertifikat. Corona kunne være den perfekte mulighed for endelig at få taget det – og du har formentlig også råd til det, nu hvor pengene ikke er brugt på ferie, byture, restaurantbesøg eller koncerter.

Når du har certifikatet på plads, kan du leje dykkerudstyr og tage på spændende og utrolige undervandseventyr i de danske og udenlandske farvande.