Sådan farvelægger du nemt sten

By | 12. august 2022

Du går en tur i villakvarteret eller byen. Rundt omkring på trappesten og havegange ser du små og store sten dekoreret smukt i forskellige farver og mønstre. Din første tanke er at der er nogle børn der har haft det sjovt.

Men sådan er det ikke nødvendigvist. Det er blevet vanvittigt populært at tegne og male på sten. De kan sprede budskaber og glæde for dem der ser dem.

Kom i gang med at tegne på sten

De to vigtigste ting du får brug for før du kan komme i gang, er et par gode flotte sten og nogle tuscher til at tegne på sten med. Sten kan du finde mange steder. Bor du tæt på vandet, så tag en tur ned i strandkanten og find nogle flotte sten.

Der er altid mange sten ved stranden. Du finder nemt nogle du kan lide. De behøver ikke at være lyse. Alle nuancer kan bruges til at male på.

Køb nogle Posca tusser

Du skal ikke have gang i en masse maling for at dekorere sten. Det eneste du har brug for er et sæt gode tuscher. Du kan købe Posca tuscher i forskellige størrelser og farver hos Malericentralen.

Disse tuscher kan tegne på stort set alle materialer. Du kan tegne på sten, glas, papir og tekstiler uden problemer. De er vandbaserede.

Pro-tip: Giv stenen lak

For at få en god kontrast i farverne er det en god idé at sprøjte stenen med lak før du tegner på den. Og husk at lade lakken tørre helt før du begynder at tegne. Det gælder for hvert lag du påfører stenen. Farverne skal tørre først.

Når du er færdig kan du forlænge tegningens levetid ved at sprøjte den med endnu en gang lak. Du kan købe lak med forskellig glans.