3 sjove og hyggelige DIY-projekter til de lange dage

By | 18. marts 2021

Det er forår, og sommeren er lige om hjørnet. Sommer betyder sommerferie. For mange af os er det lig med lækre rejser til udlandet, men i år vælger mange af os nok at blive hjemme – også selvom udlandsrejser bliver tilladt. Det betyder også, at mange af de ting, vi havde planlagt, formentlig bliver aflyst, og måske er det allerede blevet udskudt. Og hvad skal du så bruge din ferie på?

Vi har samlet tre hyggelige hobbyprojekter, som du kan få mange timer til at gå med. Og bedst af alt er de mobile, så du kan tage dem med i sommerhus, på camping – eller bare med ud i haven på en varm sommerdag.

Strik dit eget tøj

Du har nok allerede opdaget, at folk omkring dig er begyndt at strikke på livet løs. Instagram og Pinterest boomer med hjemmestrik og strikkeopskrifter, som du kan lade dig inspirere af. Der er også kommet flere og flere strikkeinfluencere til, og det er et voksende marked. Egentlig er det forståeligt nok. Strik er nemlig meget beroligende, det kræver fordybelse, og så kommer der et brugbart produkt ud på den anden side. Fantastisk!

Hjemmelavede smykker

Kunne du tænke dig at være smykkemager? Så er det bare at komme i gang. Med meget få redskaber kan du komme i gang med at lave dine egne smykke fra bunden, både øreringe, armbånd og halskæder. Køb et startsæt og vælg dine yndlingsperler, f.eks. glas perler, keramik perler eller træ perler.

Tegn og mal

Denne er nem. Det eneste, du skal bruge for at komme i gang, er et stykke papir og en blyant. Vil du udvide repertoiret, kan du købe farver eller maling, specielt papir og måske flere blyanter eller pensler, så du kan blive endnu dygtigere.