3 ideer til den kreative hobbyhjerne

By | 7. maj 2020

Der er ikke noget som et godt gør-det-selv projekt, hvor resultatet i sidste ende kan gøre en pavestolt. Det er en skøn følelse at begynde på noget, hvor man kan se en tydelig visuel fremgang, og hvor det færdige produkt giver en stor tilfredshedsfølelse.

Hvis du som så mange andre elsker små hobbyprojekter og nyder at opdage nye designmetoder og muligheder for smukkesering, giver vi dig 3 ideer, som virkelig lader fantasien løbe løbsk.

Leg med epoxy resin

Epoxy resin har et navn ulig noget andet, og produktet er heller ikke noget, de fleste danskere har stiftet bekendtskab med, da det ikke er noget, alle og enhver lige har i haveskuret. Det skal dog ikke holde os fra at introducere til dig epoxy resin, som mere end noget andet produkt kan sætte prikken over i’et på dit hobbyprojekt.

Har du lavet et plankebord fra bunden med din egen plade? Har du lavet designs af metal, plast eller keramik? Så kan epoxy resin fungere som krystalklar coating, der både hærder projektet og giver det en usammenlignelig pæn og unik overflade. Epoxy resin fungerer særligt godt, hvis du har leget med en masse farver i dit hobbyprojekt.

Flet-selv havekurve og møbler

Dette tager lang tid, men der er en vis tilfredsstillelse ved at sætte sig i en stol lavet af egne flet eller nyde synet af en kurv på terrassen med blomster formet af dine flet. Dette er helt sikkert et helsommers projekt og det kræver, at man researcher ordentligt for at få holdbare resultater. Derudover skal mange fletteprojekter også efterbehandles, så de kan modstå koldere og hårdere vejrforhold.

Alternativt kan man tage dem ind, når vejrforholdene ikke er til det. Du behøves heller ikke begrænse dig til stole eller kurve, men det er, hvad de fleste begiver sig ud i.

Din egen blomsterpark

Har du grønne fingre, og har du tid til overs om foråret og om sommeren, kan du få et stort hobbyprojekt ud af at designe din egen lille blomsterpark. Anlæg pletter med forskellige blomster og leg med diverse sammensætninger, som ingen andre har.

Du kan også gå hele vejen og anlægge en japansk have med et miniature flodsystem. Det vil samtidig også tiltrække dyreliv og gøre din have meget mere levende.