Spar på energien i privaten

By | 13. februar 2017

Enhver kommunes har en målsætning om at sænke energiforbruget i de private villaer. 

Det kræver en helt særlig indsats, for det er ikke let at inddrage boligejerne, som hele tiden bombarderes med nye og ofte kostbare energibesparende forslag, og derfor ofte ender med at forholde sig forvirret, passivt og skeptisk til informationen om solceller, biobrændsel, jordvarme, varmepumper og meget mere istedet for at investere i energirådgivning, til fordel for miljøet og egen pengepung.

Kommunerne har forsøgt sig med talrige kampagner for at inddrage og motivere boligejerne til at spare på energien. I 2013 lancerede Energistyrelsen konceptet BedreBolig, som er finansieret helt eller delvist af kommunerne. Her ydes rådgivning af certificerede eksterne eksperter, der udfører EnergiTjek i boligen. 

Energitjekket munder ud i en rapport med konkrete forslag til energibesparende foranstaltninger, der skal sænke varmetabet i huset og i de tekniske installationer. Rapporten kan tages med i banken og danne grundlag for et eventuelt lån. 

I 2016 blev BedreBolig-rådgivningen udvidet med GrønBolig-jobordningen og er dermed blevet fradragsberettiget for boligejere. 

For at øge borgerindragelsen har flere kommuner også sat fokus på at etablere lokale netværk og ‘for-enden-af-vejen’-arrangementer i grundejerforeninger og landsbyer, hvor resultater og forslag til energispare-projekter fremlægges. 

Også private ‘Åbent Hus’-arrangementer har haft god effekt. Her inviterer boligejere indenfor i privaten, hvor de fremviser og fortæller naboer og andre gæster om deres energibesparende renoveringer.

Det er en rigtig god ide for den enkelte boligejer at energi-tjekke boligen, i dag hvor energimærkning er obligatorisk i forbindelse med ibrugtagning af nye huse eller ved køb og salg. Energimærkningen viser husets energiforbrug, og letter dermed beregningen af de månedlige el-udgifter, ligesom det synliggøres hvilke besparelser, der kan betale sig at gennemføre.

Det har vist sig, at de kommunale investeringer i BedreBolig og blandingen af oplysning, rådgivning og økonomiske virkemidler er en succes, hvilket ses af besparelserne i kWh-regnskabet, og derfor er det også vigtigt at fortsætte med at inddrage borgerne.

kommuneenergi.dk kan boligejerne læse om alle de mange forskellige måder energiforbruget kan sænkes på i den private bolig.