Danske design-klassikere

By | 26. april 2017

Vi på Bestemt.dk har mange drømme. En af vores helt store drømme er at lade en af de danske design-klassikere flytte ind i vort hjem og i vores interiørhjerter. Er du også glad for dansk design og de helt gamle design-klassikere? Så lad dig inspirere her!

Danmark er et lille land som hverken kan prale af at være størst på verdenskortet eller hive flest medaljer hjem til OL.  Men vi kan derimod være stolte af vores design-historie, som har spredt sig ud over hele verden og medført en masse respekt til Danmark. Vi har haft en fantastisk interessant møbelhistorie op igennem 1900-tallet. Vi befinder os stadig i frontlinjen og skaber fortsat overskrifter ude i den store verden.

Danmark er bl.a. kendt i hele verden for LEGO, H.C Andersen, Royal Copenhagen og vort danske design. Vi har i Danmark formået med vores skandinaviske og minimalistiske stil, at imponere resten af verden og derfor er Danmark altid et populært sted for turister at finde inspiration til nye designs der skal med hjem i kufferten.

Royal Copenhagen

Danske møbeldesignere som Hans Wegner og Arne Jacobsen, har begge været med til at markere os på verdenskortet. De har begge designet ting, som rigtig mange danskere har ladet flytte ind i deres hjem og hjerter.

Y-stolen fra Hans Wegner er stadig den dag i dag utrolig populær. Denne stol henvender sig til en særdeles bred målgruppe, hvor både den yngre og ældre generation har ladet stolen få en fast placering i deres hjem. Arne Jacobsen er en mand vi alle kender. Han er bl.a. manden bag Ægget, Svanen og Dråben, som alle er nogle helt uundgåelige designs. Alle hans møbler er designet i den bedste kvalitet og møblerne går gerne i arv generation efter generation.

Y-stolenDråben stol

De danske designs kan man nærmest ikke undgå at forelske sig i. De er både elegante, klassiske og tidløse – og de vil til evig tid have en stor betydning for os.

Et design-møbel som har været i familien i flere generationer, kan man vælge at få ompolstret, så det bliver ligeså god som ny. Dette er dog ikke et must, da vi i dag sætter langt større pris på patina, som tildeler designet historie, charme og liv.

Bl.a. designeren Erik Jørgensen, som har designet nogle af de mest anerkendte sofaer, var stor fortaler for at man ikke skulle være bange for patina. Han mente kun, at dette kunne medføre designet personlighed.

Hvem vil bo som sine forældre? Det er der ikke ret mange unge der vil, men alligevel henter de unge inspiration fra hjemmet de voksede op i. Man har fra hjemmet en masse minder som man helt naturligt forbinder med barndommen. Bl.a. her kan lamperne fra PH nævnes, da disse lamper er blevet uhyrligt populære hos den yngre generation, specielt grundet det elegante og enkelte look. Udover PH-lamperne, så har den danske designvirksomhed, by Lassen, virkelig formået at skabe noget tidløst og klassisk. Deres lysestager er på ingen tid blevet populære og et must-have.

PH lampeBylassen

I dag er det heldigvis blevet mere almindelige at blande det nye med det gamle og det lyse med det mørke. Vi tør at kombinere det klassiske og ældre med det moderne, som gør at vi får nogle mere personlige og hyggelige hjem, da et alt for stilrent hjem kan virke koldt og upersonligt.

En design-klassiker kan være omdrejningspunktet i ens indretning og bolig. Man sørger for at indrette resten af rummet efter netop det møbel. Den danske stil er så fantastisk, at hvis man skulle gå hen og blive træt af sine Kay Bojesen dyr, sin kaffekande fra Georg Jensen eller Globen fra Verner Panton, så kan man gemme dem væk for en periode og finde dem frem igen når man begynder at få øjnene op for dem igen. Der er mange tidløse klassiske ikoner som fortjener evig kærlighed.

Originale eller nyfortolkede, vi holder lige meget af dem og bliver aldrig tætte af at se på dem.

GlobenGeorg JensenErik Jørgensen sofaKay Bojesen træfigurer